Langelands Museum har i 1999 indsamlet en lang række rodægte roser, og de blev alle plantet i museets have i 2001. Roserne kommer alle fra langelandske haver, hvis haveejere har foræret dem til museet. Vi ved endnu ikke, om de er specielle for Langeland eller kendt over hele landet, og vi ved ej heller, om nogle af dem har kendte navne. Ved roserne står et skilt, som fortæller hvad vi ved om rosen og hvor på øen, den kommer fra. Hver enkelt indsamlet rodægte rose har fået et museumsnummer og er blevet registreret på samme måde som alle andre museumsgenstande. Rosens alder kan af gode grunde ikke anføres, men i mange tilfælde kan giverne omtrent fortælle, hvornår de har fået den, eller om den stod ved ejendommen, da de købte den. I de tilfælde, hvor der har været flere eksemplarer af samme rose, har vi kasseret nogle af dem. For eksempel har nogle af roserne fra Tranekær været de samme, og beskrivelsen af dem har været enslydende. Langelands Museum er hermed gået foran i opgaven med at bevare gamle, danske haveplanter.

En del af de rodskydende roser kan føres langt tilbage i tid, og nogle har også en speciel historie – således også Hans Nielsens rose. I 1999 ringede en hjemmehjælper og fortalte, at Hans Nielsen i Snøde på Langeland havde en gammel rodskydende rose, som vi gerne måtte få et stykke af. Det viste sig, at Hans Nielsen var 105 år gammel, og at han havde boet i sit hus i godt 70 år. Rosen havde stået på samme sted alle årene, hvilket vil sige op ad en hvidkalket sydgavl helt ud mod en asfalteret vej. Hver eneste sommer blomstrede den overdådigt med store, lyserøde, fyldte og duftende blomster. Mange havde fået aflæggere af den, og den var yderst velegnet til at lave rosengelé af; der skulle kun (!) 17 blomster til en liter kronblade! I dette tilfælde ved vi altså med sikkerhed, at denne rose går tilbage til 1920-erne, måske endnu længere. Men også i andre tilfælde kan vi komme lige så langt tilbage med dateringen, og med de rodægte roser kan man være rimelig sikker på, at de ser ud som førhen, idet der her er tale om en vegetativ formering.

I en række tilfælde kom museet ud for at hente roser, som viste sig at være okulerede. Som ved Snøde Præstegård, hvor der stod en meget gammel klatrerose op ad facaden. Lokale fortalte, at den "altid" havde stået der, og den blev derfor identificeret med noget karakteristisk for Snøde. Vi fik tilbudt et stiklingeformeret eksemplar af rosen, men var der grund til at indsamle og bevare den, når det er en kendt rose? Og har den præcis de samme egenskaber som roser, der er i handlen i dag? Endnu er der ikke fundet svar på disse spørgsmål, men de kommer forhåbentlig hen ad vejen.

Videre vil vi meget gerne vide, om disse roser er kendt fra andre steder i landet, eller om de måske er navngivet. Såfremt De har kendskab til det, vil vi meget gerne have oplysningerne.